Bornholmsk på bunden

Alle elsker Bornholm. Særligt når det går godt og solen skinner. Alle havde glædet sig til forår og påske. Starten på en ny sæson. Men pludselig blev alt anderledes end planlagt.

Flere år med fremgang vendt til stilstand og tilbagegang. Hele verden står stille og Bornholm står måske ekstra stille.

Så det er nu din kærlighed til Bornholm skal vises. 
BORNHOLMSK er noget så simpelt som en guide til virksomheder med et cvr nummer på Bornholm. Går det godt for dem, går det godt for Bornholm. Køber du hos dem, blir pengene på Bornholm og sikrer bornholmske arbejdspladser.

Og lige nu har de brug for hjælp. Corona viruset har sendt mange – både små og store bornholmske virksomheder – ud i usikkert farvand. 

Vores opfordring er simpel: køb varer fra bornholmske virksomheder, der kæmper med salget i Corona-krisen og er tvunget ud i at prøve nye forretningsmodeller (f.eks. gratis levering, online-salg, take-away-menuer, osv.). Støt dem – det er nu de har brug for det. Køber du et gavekort til brug senere i år, giver du virksomhederne tiltrængt likviditet her og nu.

BORNHOLMSK viser de lokale virksomheder efter kategori, og virksomhederne har deres egen profil/side med en beskrivelse af deres virksomhed og deres produkter, samt link til egen webshop eller Facebook-side. 

Som en ekstra service tilbyder BORNHOLMSK muligheden for at købe digitale “Gavekort” til de virksomheder der ønsker det på hjemmesiden.

Betaling af dette “gavekort” går direkte til virksomheden, da betalingsoplysninger videresendes til kunden med kvitteringen – så det digitale gavekort er mere at betragte som en kunde der ønsker at støtte en virksomhed.

Platformens er etableret som en hjælp til virksomheder, og vil være tilgængelig så længe Corona-krisen kræver det.

Beskrivelser for tilmelding til Bornholmsk

Tilmeld er gratis, uden binding og uforpligtende – vores formål er at give et så stort overblik som muligt over de tiltag og muligheder bornholmerne har for at støtte det lokale erhvervsliv genne Covid 19.

Tilmelding uden
gavekort-mulighed.


Send os jeres oplysninger.


Virksomheden får en profil med tekst, billede og link på hjemmesiden.


Hvis der tilbydes særlige tilbud eller tiltag kan disse fremhæves.


Indhold kan tilpasses løbende.

Tilmelding med
gavekort-mulighed.


Send os jeres oplysninger.


Virksomheden får en profil med tekst, billede og link på hjemmesiden.


Brugerne på hjemmesiden får mulighed for at købe gavekort.

Ved køb af gavekort udveksles betaling og betalingsoplysninger kun mellem virksomheden og kunden – der går ingen penge forbi køb-bornholmsk.dk.

 
Indhold, priser og gavekort kan tilpasses løbende.

En platform udarbejdet af

Efter idé af:

Sebastian Frost
&
Anders Wik

Videreudviklet af:

Anders Wiberg
&
Kasper A. Kristensen

I samarbejde med: