Et hotel – et værelse – en bygning – kun for jer selv….
Da vi i 2018 gik i gang med indretningen af guldsmedebutikken og værkstedet på førstesalen i vores bygning på Listed havn voksede ideen til at indrette tårnværelset på andensalen til overnatningssted for vores gæster.
Resultatet blev THE ROOM, med fantastisk udsigt mod nord, øst og syd, solnedgang og solopgang fra hovedpuden og udsigten til fyret på Christiansø hele natten.
Da man skal gå gennem guldsmedeforretningen for at komme op ad trappen til THE ROOM er check-in kl. 17, når butikken lukker og check-out kl. 10 om formiddagen.
Badeværelset ligger på førstesalen i forbindelse med butikken, som I frit kan bevæge jer rundt i under opholdet!
Efter en morgendukkert i havnen er der kaffe og croissant i cafeen i stueetagen.
Man skal være fyldt 25 år for at kunne booke en overnatning og man kan højst sove 2 personer i højst 2 nætter.
Prisen per nat er 2.500,- kr. for THE ROOM.

Køb gavekort:
(kommer snart)